Blomsterdekoratør-faget er et håndværk.
Der er en masse andet, man skal kunne; afsætningsøkonomi, butiksdekoration, farvelære, botanik etc., og det er naturligvis vigtigt alt sammen.
Men når du skal have bundet en buket, have lavet en brudebuket eller kistepynt, så er det vigtigt, at det hele er gjort på den rigtige måde.
Varerne skal være omhyggeligt udvalgt. De skal være behandlet rigtigt. De skal have stået i rent vand, i rene vaser.
Og så skal arbejdet med fremstillingen være i orden, så blomsterne tager sig ud og ikke har taget skade.
Derfor ophøjer vi alt, fra rengøring af vaser til udvælgelse af råvarer, til Håndværk. I ordets bedste betydning.
Det hele skal nemlig være i orden.
Det må aldrig blive ”lige meget” |